Velkommen til Stald SunZett

I november 2005 gik en, længe ønsket, drøm i opfyldelse.

Min mand og jeg købte en lille landejendom med 6 ha jord, beliggende i naturskønne omgivelser direkte til skov.

Der havde ikke tidligere været dyrehold på ejendommen, men frugtavl. Vi fik derfor meget travlt med at få det gamle frugthus bygget om til stald, fik opsat hestebokse, lavet folde og læskure. Og så skulle der sås græs.

I dag har vi et lille hobby stutteri med palomino avl. Der udover har vi en dejlig schæfer han på 6 år, en Norsk skov kat hun på 12 år, en Norsk skov kat hun på 3 år og en Maine Cone han på 4 år. Nu er bestanden ligeledes udvidet med en lille Jack Russel hvalp.

Vores schæfer er til stor hjælp med hestene, han er god til at hjælpe med at få dem ud og ind fra folden. En rigtig hyrdehund.

Alle vores heste vil få stutteriets navn + et æblenavn, første årgang med A næste med B i år venter vi 2 afkom dette er vores C-årgang. Den opmærksomme læser vil tænke skulle det ikke have været en D årgang i 2009 - Jo, men desværre døde begge vores avlshopper sidste år med føl i maven - har valgt ikke at springe C over, så derfor venter vi i år en C-årgang.

Her ses hingste føllet SunZett Cox Orange med sin mor Pashina efter Blue Hors Bon Jovi.

Dorte Gade var så sød at låne mig Pashina´s mave i 2008 - d. 30.4.09 kom Cox til verden.